Historien bag Lego Architecture
Der har altid været en naturlig forbindelse mellem legoklodser og arkitekturens verden. Fans, der bygger med LEGO elementer, udvikler instinktivt en interesse for formen og funktionen af de konstruktioner, de skaber. Samtidig har mange arkitekter opdaget, at legoklodser er den perfekte metode til at give fysisk udtryk for deres kreative idéer.
Denne forbindelse blev bekræftet i begyndelsen af 1960'erne med lanceringen af produktlinjen Lego "Scale Model" (skalamodeller).
Den matchede ånden i en tid, hvor moderne mennesker havde en aktiv interesse i designet af deres nye boliger. Disse sæt var bevidst anderledes end de normale, farvestrålende Lego æsker, og de inspirerede også deres brugere med en bog om arkitektur.
Årtier senere genoplivede arkitekt og Lego-fan Adam Reed Tucker idéen om at udtrykke arkitektur ved hjælp af legoklodser, og det blev i samarbejde med Lego Koncernen til lanceringen af den Lego Architecture produktlinje, vi kender i dag.
Hans første modeller, og dermed de oprindelige sæt i den nuværende Lego Architecture serie, var fortolkninger af berømte skyskrabere fra hans hjemby Chicago. Siden da har Lego Architecture videreudviklet sig, først med kendte bygninger fra andre byer i USA, og nu med ikoniske konstruktioner fra Europa, Mellemøsten og Asien.