Om Barbiedukken
Barbie blev "født" helt tilbage i 1959, hvor den amerikanske forretningskvinde, Ruth Handler, skabte hende - og den første udgave af en glamurøs dukke så dagens lys. Den tids kvindelige filmstjerner som Marylyn Monroe og Elisabeth Taylor har helt sikkert været rollemodeller for Barbie, der fra starten blev lanceret som en modedukke. Med Barbie dukken blev også firmaet Mattel en realitet - en virksomhed der i dag er en af de største producenter af legetøj - og Mattel har stadig har Barbie som frontfigur, mere end 60 år efter at de første Barbie dukker blev produceret.
En stor familie
Gennem tiden er Barbie-familien blevet udvidet. Og et af de første familiemedlemmer vi kender her i Danmark er Ken, der dukkede op et par år efter at Barbie blev lanceret. Ken som stadig er at finde var det mandlige modstykke til Barbie, og senere fulgte en søster, Skipper, og flere nye medlemmer, hvoraf en del stadig er at finde. Af nyere dukker kan nævnes Chelsea og Daisy. Andre dukker havde en kortere karriere hvorefter de udgik af programme - men nogle er blevet relanceret.
Dukkerne i Barbie-serien er blevet produceret i mange varianter og hudfarver til forskellige markeder og verdensdele - og er i øvrigt også blevet et samleobjekt. Ind i mellem kommer Barbiedukker på auktion rundt omkring i verden, hvor de sælges for kæmpe summer - typisk sjældne dukker perfekt stand og i originalindpakning.
Stort udstyrsprogram
Barbie dukken kommer ofte i legesæt med alt hvad man skal bruge - og serien omfatter alt fra heste og kæledyr til biler, huse og møbler. Der findes stort set ikke den scene man ikke kan lave med Barbie. En stor del af Barbies succes skyldes det tilbehør og udstyr som høre til.
Barbie følger med tiden
En af grundene til Barbie dukkens store succes er helt klar at Mattel løbende har udviklet hende så hun har fulgt tidens trend. Barbie er dog først og fremmest mode-model - det var hun da hun blev skabt og det er hun stadig, men hun har også haft stort set alle jobs i løbet af hendes mangeårige karriere - lige fra damefrisør til astronaut - og hun har såmænd også lagt billet ind på at blive USA's næste præsident ;-)
Barbie har ikke altid haft det let og er gennem tiderne blevet beskyldt for at være politisk ukorrekt og meget mere. Men Barbie har overlevet det hele - og har i de senere år fået et stort come back. En stor del af denne succes skyldes at Mattel for nogle år siden kurs og dukkerne afspejler i dag, i langt højere grad end tidligere, den verden vi lever. Barbie er dog altid smuk og velklædt ... uanset om hun er syg, kommet til skade eller lignende - for man kan jo godt være mode-ikon og rollemodel alligevel ;-)